Motionscenter

På Hesselgården ligger vores motionscenter, der er udstyret med håndvægte, diverse maskiner og motionscykler. Vi har endvidere et græsareal og en multibane hvor der spilles hockey, fodbold osv.

Motion

Motion er et ugentligt motionsafbræk hvor vores ergoterapeut og idræts-værkstedsassistenter sammen med beboerne bruger et par timer på at være fysisk aktive. Udover at bruge vores egne motionsmuligheder, tager vi også på ture til f.eks. Maglesø, Brorfelde og andre steder afhængig af ønsker og behov fra deltagerne. 

Vores pædagogiske mål er at skabe et bedre sammenhold, større livsglæde, bedre fysisk form og at give beboerne et fast afbræk udenom deres daglige arbejde.