Motionscenter

På Hesselgården ligger vores motionscenter, der er udstyret med håndvægte, diverse maskiner og motionscykler. Vi har endvidere et græsareal hvor der spilles hockey, fodbold osv.

Tirsdagsmotion

Tirsdagsmotion er et ugentligt motionsafbræk hvor vi sammen med beboerne bruger et par timer på at være fysisk aktive. Udover at bruge vores dejlige motionsrum og udendørs bane, så tager vi også ud til Knabstruphallen og bruger de faciliteter der er der.

Vores pædagogiske mål er at skabe et bedre sammenhold, større livsglæde og give beboerne et fast afbræk udenom deres daglige arbejde.

En gang om året arrangerer vi idrætsdag hvor vi tager ud og spiller og laver forskellige konkurrencer. Vi griller undervejs og har en rigtig hyggelig dag.